Back office

DdD Back Office til lagerstyring og administration

At et kasseapparat alene ikke kan styre forretningen, har vi fuld forståelse for hos DdD. Derfor tilbyder vi også en fuld back office løsning, der, på professionel vis, gør lagerstyring og administration lidt nemmere at håndtere. Med DdD Back Office kan du skabe overblik og håndtere og analysere data og kan på baggrund heraf optimere forretningen.

Back Office delen i DdD Retails løsning leveres med de mest nødvendige funktioner til lagerstyring og administration. På en enkel og overskuelig måde, kan du med DdD Back Office holde styr på din butiks varemodtagelse. Det uanset, om det foregår ved manuel indlæsning eller via EDI. Derudover kan du i Back Office løsningen lave alt fra oprettelse af nye varegrupper til administration af leverandører. Systemet er med vores mangeårige erfaring udviklet specielt til modebranchen (beklædning, sko, sport og accessories) og funktionerne er derfor tilpasset herefter. Fx er det nemt og brugervenligt at opdatere, ændre eller oprette helt nyt sortiment. Modebutikker har som oftest op til flere kollektioner på ét år, og sortimentet skal derfor løbende tilpasses hertil. Også status funktionen i DdD Back Office er nem at gå til, så de årlige statusoptællinger og -opgørelser kan ind- og udlæses på ingen tid.

Vareopslag i egen eller anden butik er ligeledes en central funktion. Med vareopslag i andre butikker, er det muligt at hjælpe en kunde med fx en anden størrelse eller farve end den vare, du har på lager i egen butik. Du kan dermed stadig afslutte salget i egen butik og får derudover tilfredse kunder, da de kan foretage det ønskede køb i den lokale butik. Vareflytningen mellem butikker er ligeså enkel og der kan trækkes statistik på de foretagne vareflytninger, hvis det ønskes.

Rapportering i Back Office

I Back Office er der ligeledes mulighed for rapportering, så du er ajour med din butiks performance. I DdD Back Office løsningen kan der på en enkel og overskuelig måde trækkes statistikker på de mest almindelige nøgletal som fx afsætning, bruttoomsætning, nettoomsætning, bruttoresultat, omsætningshastighed og meget mere. Der findes allerede prædefinerede rapporter, der kan anvendes. Men der er også mulighed for, at du kan sammensætte præcis den rapport, der giver dig det bedste overblik og handlingsgrundlag for din forretning. Rapporterne kan genereres automatisk på et givent tidspunkt og kan fx ligge klar om morgenen.

Har du brug for et Business Intelligence system, kan vi også hjælpe dig med det, da vi har udviklet DdD Report, som du kan læse mere om her.

Cloud Computing

Back Office er som DdD´s øvrige systemer baseret på Cloud Computing.

Det giver en række fordele som adgang til data uanset hvor og hvornår. Derudover er dine data altid sikret gennem automatisk back up og du skal ikke selv tænke på manuel back up. Så uanset om dit hardware bryder sammen vil dine data være sikret i skyen. Ej heller får du yderligere omkostninger, da du ikke selv skal sørge for serverplads. Data leveres i realtid og du er sikker på, at du til hver en tid har den sidste opdatering af software, da dette ligeledes sker automatisk.

Så med DdD Back Office bliver det ikke nemmere at følge din forretningsudvikling på tætteste hold.