Ifølge kommunikationsbureauet Saabo Kommunikation ved Anne-Louise Johnsen, så er mindre modebutikker slet ikke gode nok til at udnytte det potentiale, der er i brugen af de sociale medier.

Konkurrencen er hård i modebranchen – specielt for mindre butikker, der ikke har samme ressourcer som de store kæder og det kræver derfor en lidt anden indsats for at nå kunderne gennem internettet og få dem ind til kasseapparatet i den fysiske butik – men det kan sagtens lade sig gøre.

Og hvordan lykkedes man så med det som mindre butik, hvor man ikke har de samme ressourcer som de store kæder?

Anne-Louise Johnsen er ikke et øjeblik i tvivl om, at man har en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til de store kæder; nemlig den personlige kontakt. Vis billeder af indehaveren og de ansatte stylet i tidens trends, invitér kunderne til byens havnefest og giv dem styling tips og idéer osv.
Men før du går i gang, så følger her de 9 råd fra Anne-Louise Johnsen til markedsføring på de sociale medier, som er gode at have med i overvejelserne:

1. Kend din målgruppe.
Du skal kende din målgruppe, hvis den personlige kommunikation skal lykkes.

2. Tal direkte til din målgruppes behov.
Lyt til kunderne, når de er i butikken – hvad er deres behov og kommuniker det videre på de sociale medier.

3. Kommuniker på en personlig måde.
Vær ikke bange for at vise dig selv eller dine medarbejdere i tidens styles – det er med til at gøre kommunikationen personlig.

4. Vis butikkens egne medarbejdere.
Ifølge Anne-Louise Johnsen, så er der salg i at vise almindelige mennesker på de sociale medier

5. Giv konkret information om f.eks. pasformer og farver.
Læg i meget højere grad vægt på værdiskabende information end bare tilbud. Kunderne skal føle, at de får noget ud af at følge netop din butik på de sociale medier.

6. Post minimum tre gange om ugen.
Det kan være svært at få tid til – men det er ikke umuligt!

7. Brug den gode spørgeteknik fra butikken.
Formuler dig kort og præcist og stil spørgsmål, som du stiller i butikken, fx: ”Hvad tænker du om sæsonens pangfarver”? Og vis samtidig forskellige stylingsmuligheder, der kan give fornyet inspiration til kunderne.

8. Gør indlæggene til en fast procedure hver morgen.
Des hurtigere det bliver en rutine, des bedre.

9. Brug eventuelt planlægningsværktøj, så alle posts kan laves på én gang
Det kan være en fordel at lave alle posts fx om mandagen, hvorefter de postes automatisk med et nærmere defineret tidsinterval.

Du kan læse hele artiklen, med Anna-Louise Johnsens råd om brugen af de sociale medier og hvordan du kommer i gang, her.

 

Se nogle af vores produkter via nedenstående links:

DdD POS Kasseapparat
DdD Retail in a Box
DdD Back Office
DdD Report