K3 Retail, som DdD er en del af, har sammen med Drapers udarbejdet en rapport om de vigtigste digitale trends i detailhandlen.

Vi har fået lov til at bruge rapporten også her i Danmark, så du kan få mulighed for at læse om:

  • Potentialet for augmented reality (AR) og virtual reality (VR) i såvel den fysiske butik som ved online handel
  • Hvordan kunstig intelligens kan spille en rolle, i den måde detailhandlere indsamler data om, analyserer på og servicerer kunderne ud fra
  • Innovationer fra hele verden omhandlende alt fra ”beacons” til ”usynlig betaling” og få et indblik i 65 ledende modedetailhandleres holdning og brug af de digitale muligheder

Ifølge en anden nylig udgivet rapport fra Adobe vedrørende kundeloyalitet, så tyder det på, at de brands/butikker, der gør brug af innovative digitale metoder som bots og AR til at skabe engagement hos kunderne, også er de brands/butikker, der løber med kundernes loyalitet.

Over halvdelen (53%) af de 5000 adspurgte fra hele Europa sætter pris på, at der bruges innovative digitale metoder i markedsføringen. Samtidig responderede 61%, at en personlig markedsføring sandsynligvis vil føre til en øget kundeloyalitet – men kun ca. halvdelen responderede, at det skulle være med en teknologisk indgangsvinkel.

53% af de adspurgte værdsætter dog brugen af kunstig intelligens til at fremme den personlige oplevelse ved udnyttelse af de indsamlede data. Men 76% vil gerne vide, hvordan personlige data bliver brugt til at yde den ekstra service. Du kan læse flere detaljer fra Adobes rapport på Drum.

Udviklingen går forrygende stærkt og det kan være svært at vide, hvor der skal investeres, men der er meget der tyder på, at vil man have succes med sin detailhandel, så kan man ikke lukke øjnene for de digitale innovationer. Læs hele rapporten fra Drapers og K3 Retail ved at klikke på nedenstående link. Forhåbentlig kan den give dig inspiration om nødvendigheden af fremtidige investeringer.

Download rapporten her