DdD Retail A/S

DdD Retail A/S (DdD) kan med glæde meddele, at vi nu er en del af K3 Business Technology Group plc (K3). K3 har købt DdD som led i deres strategi om at udvide deres globale aftryk, at øge deres kundebase samt tilføje yderligere IP rettigheder.

K3 er en førende, global leverandør af integrerede forretningssystemer til forhandlere, producenter og distributører. De har mere end 25 års erfaring med levering af prisvindende løsninger til mere end 3000 kunder på tværs af 20 lande. Succesen bygger på førsteklasses software, udviklet på baggrund af deres mangeårige erfaring inden for branchen og med en leveringsservice i verdensklasse.

“Med teknologi som vores omdrejningspunkt udvikler vi os konstant for at sikre, at vores kunder holder trit med ændringer og nye kundekrav. I overensstemmelse med vores vision om at levere standardiserede, repetérbare løsninger, investerer vi i næste generations arkitektur, som leveres gennem cloud-teknologi samt på en forbrugsmodel”, forklarer David Bolton, CEO hos K3.

Han tilføjer: “DdD kommer med en ensartet IP, som vil forbedre vores globale produktportefølje. Da det er en supplerende løsning, vil den udvide forretningsområdet hos K3, så vores position som én af verdens førende leverandører af integrerede forretningssystemer til forhandlere, producenter og distributører styrkes.”

Peder Falck CEO, DdD Retail udtaler: “I de senere år, har DdD med succes udviklet professionelle produkter, forbedret kundesupporten, øget vores kundebase og leveret positive økonomiske resultater. Vi ser frem til at blive en del af K3, der kan tilføre endnu mere erfaring og udviklingsressourcer i fashion branchen, internationalisering og størrelse til DdD. Kombinationen af DdD og K3 er et stærkt partnerskab, der gør, at vi bliver endnu mere attraktive for både vores nuværende og kommende kunder.”

–Slut